Rådgivning

Besøg i København eller online

Rådgivning hos Mæng Hund & Træning hjælper jer, når I ønsker lidt ekstra hjælp i hverdagen eller hvis I har brug for hjælp til hundens adfærd. Sammen finder vi årsagerne bag adfærden og skaber løsninger, der giver mere tryghed og overskud for både hund og ejer.

Gratis uforpligtende samtale inden opstart af forløb

Under den indledende samtale taler vi om din hunds situation og de udfordringer, I oplever i hverdagen. Samtalen giver dig et indblik i, hvordan jeg kan hjælpe jer videre, og du får mulighed for at stille spørgsmål, før du beslutter dig.

Professionel hjælp til adfærdsudfordringer

Problemadfærd hos hunde kan virke som en stor udfordring i dagligdagen. Det kan være svært at vide, hvor man skal starte, men små tiltag og en struktureret plan kan gøre en markant forskel. Hos Mæng Hund & Træning får du professionel rådgivning og en løsning, der passer ind i jeres hverdag.

Mulige emner vi kan arbejde med

Typiske adfærdsproblemer jeg arbejder med:
  • Opmærksomhedskrævende adfærd
  • Voldsom hilseadfærd (på dig, gæster eller mennesker på tur)
  • Uhæmmet adfærd, manglende selvkontrol
  • Frygt for hunde – reaktivitet/aggressiv adfærd
  • Frygt for mennesker – reaktivitet/aggressiv adfærd
  • Bange for køretøjer (køre bil, tog eller lign.)
  • Lydangst, f.eks. fyrværkeri/torden
  • Flytning
  • Gøadfærd
  • Trænings- og samarbejdsproblemer
  • Jagt-/hyrdeadfærd
  • Urenlighed
  • Hvalpe rådgivning (foregår som et adfærdsrådgivningsforløb)

Sådan forgår et adfærdsrådgivningsforløb

  • Forløbet starter med en gratis og uforpligtende samtale på 15 minutter.
  • Selve rådgivningen varer ca. 2 timer og består af samtale og observation.
  • Hjemmebesøg eller online afhængig af problemstilling og geografisk placering.
  • Før mødet udfylder du et spørgeskema, så rådgivningen kan målrettes til netop din hunds behov.

Efter rådgivningen

  • Du modtager en detaljeret og realistisk behandlingsplan, der passer ind i din hverdag
  • Planen indeholder opsummering og konkrete tiltag, så du altid har en tydelig retning. Derudover kan den indeholde træningsøvelser og ændringer i struktur/rutiner.
  • Mange adfærdsudfordringer kræver tid, og derfor anbefales en trinvis tilgang med opfølgning.

Opfølgning og støtte

  • Som en del af rådgivningen er der mulighed for løbende kontakt på mail og, efter aftale, telefon.
  • Du får støtte og vejledning undervejs i forløbet, så du altid kan få hjælp til de tiltag og øvelser, jeg sætter i gang.
  • Jeg anbefaler på det kraftigste at gøre brug af den medfølgende opfølgning, da vi sammen kan justere undervejs, og du får langt mere ud af rådgivningen, når vi løbende følger op.

Opfølgende rådgivning

  • Jeg anbefaler ofte at tilkøbe opfølgende rådgivning på 45–60 minutter.
  • Behovet afhænger af problemstillingens størrelse og omfang – samt om der er flere udfordringer, der skal arbejdes med.
  • Ved opfølgning kan vi justere træningen, arbejde videre med de samme problemstillinger eller tage nye udfordringer op.

Priser hjemmebesøg

  • Fysisk adfærdsrådgivning (ca. 2 timer): 2.750 kr.
  • Opfølgende rådgivning (45–60 min.): 1.300 kr.

Køb samlet og spar
Fysisk adfærdsrådgivning + opfølgende rådgivning: 3.750 kr. (normalpris 4.050 kr. – du sparer 300 kr.)

 

Priser online

  • Online adfærdsrådgivning (ca. 2 timer): 2.250 kr.
  • Opfølgende online rådgivning (45–60 min.): 1.100 kr.

Køb samlet og spar
Online adfærdsrådgivning + opfølgende online rådgivning: 3.050 kr. (normalpris 3.350 kr. – du sparer 300 kr.)

Book en gratis indledende samtale

Alle adfærdsforløb begynder med en gratis og uforpligtende samtale. Her taler vi om jeres situation, og jeg vurderer, hvordan jeg bedst kan hjælpe jer. Samtidig får du mulighed for at lære mig at kende, så vi sikrer, at samarbejdet føles rigtigt. Har du spørgsmål, kan de også tages her.

Kontakt mig med dit fulde navn, telefonnummer, hundens race, navn, alder, samt adfærdsproblem. så aftaler vi en tid.