Hvad er et adfærdsproblem?
Adfærdsproblemer kan vise sig på mange forskellige måder – fra usikkerhed og frygt til gøen, reaktivitet eller voldsom hilseadfærd. Fælles for dem er, at de skaber udfordringer i hverdagen og påvirker både hund og ejer. Mit arbejde handler om at finde årsagerne bag og skabe løsninger, der giver mere ro, tryghed og samarbejde. Arbejde med adfærdsproblemer kan både give du som ejer et mere roligt liv med hunden og det kan øge hundens livskvalitet. I arbejdet støtter vi hunden i de forskellige situationer og øger hundens selvtillid.
Beskrivelse af adfærdsproblemer
Reaktivitet
En reaktiv hund reagerer kraftigt på bestemte situationer, f.eks. andre hunde, mennesker eller lyde. Det kan komme til udtryk som gøen, udfald eller at hunden spænder op, og det er ofte et tegn på usikkerhed eller manglende tryghed.
Voldsom hilseadfærd
Nogle hunde bliver meget overvældende, når de skal hilse – de hopper op, gør eller kaster sig frem. Det kan virke som glæde, men skyldes ofte manglende impulskontrol og kan være stressende for både hund og ejer.
Gøadfærd
Gøen er en naturlig del af hundens sprog, men kan blive et problem, når den fylder for meget i hverdagen. Overdreven gøen kan hænge sammen med usikkerhed, frustration, kedsomhed eller opmærksomhedssøgning.
Aggression
Aggression kan komme til udtryk som knurren, udfald eller bid, og kan virke skræmmende for både ejer og omgivelser. Ofte er det et signal om utryghed eller en måde at skabe afstand. Når vi forstår årsagen, kan vi arbejde med at skabe ro og tryghed.
Fyrværkeri og lydangst
Mange hunde er bange for fyrværkeri eller andre høje lyde. Det kan komme til udtryk som uro, gøen, gemmeadfærd eller panik. Med forberedelse og træning kan angsten reduceres og hunden hjælpes til en bedre oplevelse.
Usikkerhed
En usikker hund kan være tilbageholdende, ængstelig eller hurtigt gå i alarmberedskab. Den kan reagere kraftigt på nye mennesker, hunde eller situationer. Med tryghed og guidning kan usikkerheden langsomt mindskes.
Gratis uforpligtende samtale inden opstart af forløb
Under den indledende samtale taler vi om din hunds situation og de udfordringer I oplever i hverdagen. Samtalen giver dig et indblik i, hvordan jeg kan hjælpe jer videre, og du får mulighed for at stille spørgsmål, før du beslutter dig.
